Teknisk medarbejder til Kärcher Center DKM i Odense

Har du teknisk snilde og er klar på at løse mekaniske og tekniske udfordringer på professionelle rengøringsmaskiner?

Om jobbet:
Som teknisk-/værkstedsmedarbejder skal du løse problemer og udfordringer på rengøringsmaskiner primært fra Kärcher, men også andre mærker kan forekomme - herunder højtryksrensere, gulvvaskere, fejemaskiner og bil-/lastvogns-/tank vaskeanlæg mm. Arbejdet foregår primært på vores værksted i Odense.
Dine primære arbejdsopgaver vil være følgende:

• Fejlfinde og reparere servicesager på vores værksted i Odense
• Udarbejde rapport efter reparation
• Hjælpe virksomhedens andre teknikere med assistance ved behov (oftes rundt omkring i landet)
• Bestilling og udpakning af reservedele, maskiner m.m. på værksted (herunder lagerstyring)
• Div. opgaver på værkstedet, bl.a. produktion af højtryksslanger m.m.
• Pakning og forsendelse af maskiner og reservedele som skal sendes til vores kunder
• Diverse ad-hoc opgaver

Vi forstiller os, at du:
• Gerne har tidligere erfaring som tekniker eller montør
• Har en uddannelse såsom mekaniker, elektriker, smed eller lignende
• Har en god teknisk forståelse og en praktisk tilgang til opgaverne
• Er løsningsorienteret og evner at have mange ”bolde i luften”, da ingen dage er ens
• Kan arbejde selvstændigt og har en strukturret tilgang til opgaverne
• Kan kommunikere med kunder
• Har dansk kørekort.
• En stor fordel hvis du har BE kort, samt truckcertifikat
• Behersker dansk på et godt niveau både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder
Du kommer til at indgå i et mindre team med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø. Vi står for grundig oplæring, så du bliver rustet til jobbet på bedste vis. Lønforhandling efter kompetencer.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du nogle spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte indehaver Jan Simonsen på tlf. 20 74 87 02 eller jan@kcdkm.dk
Ansøgning skal sendes til Jeanett Willemoes på info@kcdkm.dk

Om Kärcher Center DKM
Vi er autoriseret forhandler og servicepartner for Kärcher. Vi sælger, servicere og montere rengøringsmaskiner til primært professionelle, men også til private i mindre omfang.
Vi tilbyder at løse alle opgaver indenfor Kärchers produktprogram, blandt andet person- og lastbilvaskeanlæg, højtryksrensere, gulvvaskere, fejemaskiner og støvsugere etc.